kolde fingre? læs historien om Randes handsker og se udvalget

Posted af: Lasse Thomsen In: Nyheder & Trends On: Kommentér: 0 Hit: 126

Freja skind er stolte forhandlere af de fantastiske Randers handsker. Læs den spændende historie om den traditionsrige danske handske producent.

Brændeovnen og radiatoren er stadig varm.

Det bliver fortsat tidligt mørkt omend vi går lysere tider i møde, og man kan næsten høre kim Larsen synge den der med
” det er en kold tid ”
Hos Freja skind oplever vi stor efterspørgsel på varer der kan holde dig dejlig varm i en kold tid.

Denne gang skal bloggen handle om noget af det vi sælger allermest af hver vinter.
Nemlig skindhandsker og mere specifikt handler det i dag om de lækre skindhandsker fra Danske Randers handsker.

Der var engang.
Et eventyr om skindhandsker

Vi kunne passende starte som et gammelt eventyr med
” der var engang ”….og det er der stadig. Randers handsker lever i bedste velgående og har massiv succes.
Randers handsker grundlagt 1811 regnes for at være en af verdens ældste handskefabrikker med mere end 200 års erfaring.
Produktionen af handsker i Randers kan dateres helt tilbage til 1200- tallet, og i 1600-tallet var handskemageri det primære erhverv i Randers. I 1700 tallet bliver handskerne kendt ude i verden, og eksporteres vidt omkring. Handskerne fra Randes var særligt kendt, for deres karakteristiske duft og blødhed.
Trods succesen stoppede produktionen næsten 40 år efter, og i 1801 var der således kun tre handskemagere tilbage i Randers.
Det skulle sidenhen ændre sig, da en lokal købmand i 1811 genoplivede handskemageriet, og ansatte en berømt fransk handskemager fra byernes by Paris.
Dette skule vise sig at være en klog beslutning, for virksomheden fik stor succes, og voksede til 18 ansatte indenfor et år.
 Måske var den franske teknik til garvningen en af årsagerne til succes, da man på dette punkt skilte sig ud fra konkurrenterne med de lækreste bløde handsker.
købmanden sælger igen Randers handsker

Virksomheden blev solgt i 1892 til en handskemager mester, der åbnede nye butikker i byer som London og New York.
Under første verdenskrig blev det  dog vanskeligt at eksportere og importere varer til og fra fabrikken.

Familien Vejrum

Året 1927 skulle blive lidt af en milepæl for Randers Handsker.
Her blev firmaet  overtaget af familien Vejrum,  som den dag i dag driver firmaet, nu i fjerde generation.

kender du Randers pigen?

Vidste du at pigen på Randers Handsker plakaten, kendt som ”Randers Pigen” i virkeligheden er kabaretsangerinden Yvette Guilbert. Originalt kaldtes Guilbert ”kvinden med handskerne” da hun er portrætteret holdende et par handsker.

Freja skind og Randers handsker

En kombination af en spændende historie, og virkelig høj kvalitet betyder, at vi er stolte over at være leverandører af Randers Handsker.
Vores kunder elsker Randers Handsker, og vi kan konstatere, at salget er støt stigende. Randers Handsker har siden år 2000 været kongelige hofleverandører,
og har blandt andet leveret skønne handsker til hendes majestæt Dronning Magrethe, Kronprins Frederik, kronprinsesse Mary,  og ikke mindst Dronning Ingrid.
Andre kendte navne som Miles Davis, Lily Weiding og Marguerite Viby har også båret Randers Handsker, det mener vi borger for god kvalitet.
Skindhandsker fra Randers handsker.

Materiale

Som oftest er et par Randes Handsker fremstillet i lækkert blødt lammeskind.
Faktisk er det omkring 90 % af produktionen der er af lam. Produktionen tæller også skind fra geder, hjorte, sæl og kapivar.
Man udvælger nøje den helt rette kvalitet på de forskellige skind, hvilket også er medvirkende til, at Randes handsker er kendt for sin lækre bløde kvalitet.

International virksomhed

I dag er Randers Handsker som bekendt en international virksomhed. Der bliver stadig arbejdet med Handsker i Randers, men en stor del af produktionen er i dag outsourcet pga. dyre produktionsomkostninger i Danmark. Uanset hvor dine Randers Handsker kommer fra, så tænk lige over det, du har læst næste gang du tager et par på. Du kan næste mærke historiens vingesus, og du er slet ikke i tvivl om, at du nu ejer et par af de lækreste skindhandsker du kan få.
Mange års erfaring og knowhow. Det er DET der gør forskellen, og så gør det jo heller ikke noget, at det er Dansk vel?♥


Er du blevet fristet til at kigge nærmer på et par skønne skindhandsker fra
Randers handsker, så klik her for dame, og klik her for herre
så kommer du til vores store udvalg af Randers handsker.

Vi har lavet en størrelsesguide, som du finder i kategorien for skindhandsker. Find den sammen med det lækre udvalg her så du let kan finde din rette størrelse og stil.
 
God dag derude.

søndag mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December